Pressemeddelelse
Nordens største eventbureau vokser ind i Danmark med opkøb og er nu til stede i hele norden
Nordens største eventgruppe LIWLIG Group tager et strategisk vigtigt skridt ind på det danske eventmarked og fuldender dermed sin nordiske ekspansion. Det sker gennem et opkøb af danske Welcome, der er et af de førende event- og mødedesign-bureauer i Danmark.
Den nordiske eventgruppe LIWLIG Group føjer endnu en virksomhed og dermed endnu et land til deres hurtigt voksende gruppe, der nu inkluderer 260 medarbejdere på tværs af Norden og en forventet omsætning på 100 millioner euro i 2023. Med opkøbet er LIWLIG Group til stede i Finland, Sverige, Norge og Danmark.
Det drejer sig om danske Welcome A/S, der er et af Danmarks største eventbureauer og står for en bred vifte af møder og events til kunder inden for de fleste brancher men med særligt fokus på healthcare, IT, Finans, industri og shipping. Welcome har siden 1998 opbygget en unik position og knowhow med deres prisvindende møde- og eventdesign, og de producerer i dag både fysiske og virtuelle events nationalt og internationalt.
De kompetencer skal der nu bygges videre på, fortæller finske Timo Aalto, som er administrerende direktør i LIWLIG Group OY:
– Ledelsen i Welcome er meget entreprenante og har opdyrket nogle fantastiske kompetencer, der er relevante for kunder i både Norden og resten af verden. Så for os styrker det både hele gruppens kompetencer og giver os en ekstremt god forankring i det danske marked.
Strategien blev lagt i 2017
De tre partnere i Welcome A/S, Jannik Seifert, Magnus Holde-Bygvraa og Peter Stigsnæs-Eriksen, har siden 2017 udgjort ledelsen af virksomheden. Dengang traf de et valg om at løfte det strategiske fokus på møde- og eventdesign. Det har været en succes, og virksomheden omsætter årligt for 7 millioner euro. Med LIWLIG Group bliver Welcome nu yderligere styrket og godt positioneret på den internationale eventarena. LIWLIG Group arrangerer nemlig over 1.000 events i 50 lande årligt.
– Det er det perfekte match, som kommer på det perfekte tidspunkt for Welcome. Vi har længe set en stigende internationalisering fra vores kunder, og skal vi følge med på den lange bane, har vi behov for flere muskler. Vi glæder os vildt meget til at blive del af LIWLIG Groups ambitiøse vækst, bidrage med vores kompetencer og ikke mindst til at kunne servicere vores kunder endnu bedre, siger partner i Welcome, Jannik Seifert.
En nordisk eventgigant under opbygning
Opkøbet af Welcome er det fjerde, siden Timo Aalto i 2019 fik den finske kapitalfond MB Funds ind som hovedejer af bureauet Tapaus, som LIWLIG Grop er vokset ud af. Ambitionen var allerede dengang at skabe Nordens førende eventbureau, og det er sket gennem to opkøb i Sverige og et i Norge. Med opkøbet i Danmark har LIWLIG Group bureauer i alle nordiske lande.
LIWLIG Group køber 100% af aktierne i Welcome. Partnerne i Welcome bliver samtidig medejere i LIWLIG Group og vil fortsætte med at drive Welcome på daglig basis.
KORT OM WELCOME
Welcome udspringer af underholdnings industrien i 1998, med et ønske og en ambition om at skabe stærke unikke og forvandlende møder og events af international format. Den ambition er vi tro mod hver dag!
Efter introduktion af nyt partner team i 2017 er WELCOME idag et unikt team af møde design specialister; indenfor kreativitet, møde design, produktion, kommunikation, digitale værktøjer, projekt management, logistik IT og økonomi.
Vi arbejder med de bedste leverandører i markedet som alle opfylder vores krav om innovation, professionalisme, arbejdsvilkår og operationel stabilitet. Vi skaber ultimative oplevelser og udvikler løsninger som informerer, engagerer og motiverer vores kunders publikum med maksimum effekt og merværdi.

Vi elsker det vi gør, - og vi er gode til det.
– listen nedenfor giver et godt indtryk af bredden af vores professionelle dygtighed.
EUBEA AWARD – ITALY
- Best B2B Event 2012 - Silver
- Best Use of Space/Setting 2011 - Gold
- Best Location 2011 - Silver
- Best Event Direction 2010 - Silver
- Best Location 2009 - Silver
- Best Location 2008 - Bronze
GALA AWARD – USA
- Best Multiple Day Event Program 2011
- Best Event Produced for a corporation 2009
- Best Event Produced for a corporation 2008
ISES Esprit Award – USA
- Best Meeting / Conference Program 2010
- Best Creative Solution 2010
- Best Creative Concept 2005
Other Awards
- MPI - Denmark – Agency Of The Year 2011
- Copenhagen Award – Best Marketing 2000
ET KAMPSTÆRKT NETVÆRK…
Nok er vi store, men ikke for store til at søge – og give – inspiration og erfaringer i de netværk vi er med i. Her stilles skarpt på udfordringer og tendenser i tiden; her holder vi nysgerrigheden i kog .
Herhjemme har vi vores eget, benhårde og kampstærke netværk inden for møde-, event- og performance verdenen. Vi trækker på specialister inden for arkitektur, scenografi, dramaturgi, netværksspecialister, kommunikationsfolk, involvering og m.fl.
Til enhver opgave stiller vi med præcis og skarp fokus. Først fokusere vi på den kreative proces hvor de dramaturgiske og narrative rammer defineres. Derefter virkeliggør vi konceptet og producerer mødet eller eventen. Med andre ord, vi skræddersyr både koncept, produktion og det perfekte hold – hver gang!
Welcome er et full-service event og mødebureau som ingen andre.
Under samme tag er vi skarpt slebne på alle facetter inden for møder og events: Interne og eksterne events og møder, faglige eller sociale, for kunder, medarbejdere eller samarbejdspartnere.